Stress


Hvad er stress?

Stress er en meget grundlæggende, livsvigtig, og biologisk reaktion hos både mennesker og dyr. Biologisk set hjælper stress os til at håndtere farlige og truende situationer. Kortvarig stress gør, at din krop og hjerne kan gå fra hvile til en ekstra høj aktivitet på ganske få sekunder. Fx når vi løber efter bussen, som er ved at køre fra os, eller når vi er til eksamen eller jobsamtale. Kortvarig stress er derfor helt normalt og hensigtsmæssigt. Langvarig stress derimod giver både fysiske og psykiske symptomer, og kan resultere i sygdom. Langvarig stress påvirker vores arbejdsindsats, vores sociale liv og vores livskvalitet generelt. Stress er et komplekst fænomen, og forskere er ikke enige, om hvordan det skal defineres. Stress er en hormonel tilstand, der gør, at du skal yde en ekstraordinær indsats i en presset situation.


Når vi bliver stresset, kommer kroppen i alarmberedskab. Kroppen reagerer på en mulig fare, og sætter en række reaktioner i gang i kroppen, der skal gøre os i stand til at overleve. Først bliver vores nervesystem aktiveret: hjertet slår hurtigere, blodtrykket stiger, og blodkarrene trækker sig sammen i huden, og tarmene gør, at vi vil bløde mindst muligt, hvis vi skulle blive såret i kamp. Musklerne bliver udvidet, så vi kan løbe så stærkt som muligt eller kæmpe mod den potentielle fare. Vi bliver fokuserede og koncentrerede. Samtidig bliver vores immunforsvar påvirket, og vores stofskifte stiger for at frigøre mere energi til hjerne og muskler. Vi sveder mere, vejrtrækningen bliver hurtigere, og vi bliver mindre følsomme for smerte. Kroppen er altså klar til at yde sit bedste. Alle kan blive stresset, hvis omstændighederne er til det. Stress sker ubevidst, så det er ikke altid, man er klar over stressen.


Stress starter i hjernen. Det sker ved at vores primitive dele af hjernen vurderer, at der muligvis er fare på færde, og udløser derved stresshormoner. Det sker uden for vores bevidsthed, hvilket betyder at vi muligvis slet ikke er klar over det. Der er primært 2 stresshormoner der optræder i forbindelse med stress. Det er adrenalin, som bliver udløst lige så snart vi oplever en stressende situation. Umiddelbart derefter frigives hormonet kortisol, som er med til at mobiliserer vores ressourcer.


Du kan mærke frigivelsen af stresshormonet adrenalin f.eks. ved hjertebanken, sveden i håndfladerne, sommerfugle i maven, tissetrang, ændret vejrtrækning, spændte muskler og tanker der bliver mere fokuserede.


Udover adrenalin, så frigives hormonet kortisol. Det produceres i binyrebarken. Kortisol er med til at mobiliserer kroppen og hjernen til at yde det optimale. Men det er også kortisol, som ved langvarig forhøjet niveau, er med til at give alvorlige stresssymptomer.

Stress symptomer

Når vi bliver stresset, sker der fysiske og psykiske påvirkninger i vores krop. Forestil dig et lyssignal, der er en rød, gul og grøn lampe. På samme måde kan du inddele stresssymptomerne, der er de akutte ( grøn ), de moderate ( gul ) og så er der de kroniske ( rød ).

 

Vi ved alle, at når der er grønt, så må vi  køre. Når der er gult, så skal vi være på vagt og begynde at sætte farten ned. Når der er rødt, skal vi stoppe. Vi må ikke køre. Hvis vi overfører det til stresssymptomerne ser det således ud:

 

Rød betyder "fuld stop" - her er tale om alvorlig kronisk stress

◾glemmer ting/fraværende

◾forværring af eksem / kroniske sygdomme

◾uforklarlige smerter

◾aggressiv

◾mindre social

◾større forbrug af stimulanser

◾mave og tarm problemer

◾Blødningsforstyrrelser

◾manglende selverkendelse

 

Gult betyder "vær på vagt" - her er tale om gentagen akut stress

◾træthed

◾sover dårligt om natten

◾tænker hele tiden

◾uro i kroppen

◾indre modstand / modvilje

◾irritabel

◾har lettere til tårer

◾indesluttet

 

Grønt betyder "kør" - her er tale om akut stress

◾midlertidig hjertebanken

◾midlertidig rysten / tics

◾sveder

◾tørhed i munden

◾"sommerfugle i maven"

◾knugen i brystet eller maven

◾tissetrang

◾anspændthed

 

Ved de grønne stresssignaler er din krop i en her og nu stresstilstand, og det er ok. Disse signaler kommer af, at du får adrenalin i kroppen. For at du kan finde dine grønne stresssignaler, skal du prøve at tænke på, hvordan du føler det, når du er spændt, nervøs eller når du bliver forskrækket. Der kan være andre grønne stresssignaler end dem, jeg har nævnt ovenfor. Når vi taler grønne stressignaler, drejer det sig om timer. Det afgørende er, om du har mulighed for at restituere dig og opnå fysiologisk balance, før du udsættes for næste stressfaktor. Altså at du begynder at tømme glasset.


De gule stresssignaler er ok at have indimellem. Du kan godt køre over for gult, men lad være med at gøre det for ofte. De gule signaler er din adsvarselslampe. Når du får et eller flere af disse, så ved du at du er i farezonen. Ved gule signaler er din krop og psyke ude af balance. Din krop fortæller dig at du skal "passe bedre på mig selv". Man kan godt holde til at være i ubalance i en kort periode, men efter en tid med gule signaler, skal du have stressen ud af kroppen. Det er meget vigtigt at din krop og hjerne kommer sig helt. Her er det vigtigt, at du begynder at tømme glasset, for nu er du godt på vej til at det bliver fyldt.


Du skal "STOPPE FOR RØDT" - de røde signaler er alvorlige. Din krop råber "STOP". Det vil være en rigtig god idé at kontakte din læge. Hvis lægen ikke kan finde en anden årsag, så kan det skyldes stress. Uanset om de røde signaler skyldes stress eller andet, så bør du finde ud af årsagerne og gøre noget ved dem. Måske har du kørt over for rødt nogle gange, uden det har haft konsekvenser for dig, men på et eller andet tidspunkt, så får det en konsekvens. Det værste er, at du kan miste erkendelsen af at du er stresset. Du kan komme så langt ud, at du undertrykker eller ignorerer dine signaler. Uanset om du har et eller flere, så vil det blot langsomt blive værre og værre, hvis det ikke er midlertidigt. Nu er glasset fyldt, og du SKAL gøre noget for at glasset tømmes. Der er ikke plads til mere i glasset. Kender du udtrykket " dråben der fik bægeret til at flyde over".....? Det er nu....

Stressbehandling

Der er en række ting, man kan gøre i sit eget liv, både hvis man vil forebygge stress, og hvis man er stresset. Det er typisk de samme ting, der både virker forebyggende og stressreducerende. Det er ikke meningen, at man nødvendigvis skal gøre det alt sammen, nogle af foreslagene gør du måske allerede, mens andre måske ikke passer helt til dig. Men jo mere man gør, jo bedre.

 

Og du kan gøre noget......

 

•Du kan blive fri for stress.

•Du kan få redskaber til at forebygge stress.

•Og du kan få et godt liv.

 

Er du blevet stresset, er der en række ting, du selv kan gøre for at afhjælpe situationen og få det bedre. Noget kan du klare selv, og noget er det nødvendigt, at andre bliver involveret i. Det vigtigste er at finde ud af, hvorfor du er blevet stresset, altså årsagen. Hvad skyldes det? Bliver vi klar over, hvad stressen skyldes, er det langt nemmere at ændre på situationen. Hvis man derimod ikke identificerer, og håndterer belastningen, er der stor sandsynlighed for, at man ikke får det bedre, og blot prøver at undgå det værste ubehag ved situationen.

 

Når man er stresset, har man mistet overblikket, og hvis man selv kunne løse problemet, havde man allerede gjort det. Derfor er der brug for andre og brug for hjælp. Det kan også være hjælpsomt at tale med andre, der har været i samme situation, da de vil forstå dig på en anden måde, og du vil sikkert opleve at I "taler samme sprog". Din situation vil aldrig være den samme som deres, men du kan lade dig inspirere af, hvad der hjalp dem, og vælge i deres gode råd. Jeg har oprettet denne støtteforening, hvis formål er at danne et dialogforum for stressramte, og deres pårørende. Du kan læse om hvordan du bliver medlem af gruppen for stressramte ved at klikke her.

 

Det er Gratis at blive medlem af den lukkede gruppe. Det eneste det kræver er, at du er på facebook.

 

Hjælp og af hvem

 

Der er flere måder du kan få hjælp imod stress på. De primære er:

•Læge

•Psykolog

•Stresscoach

•Selvhjælp

 

Hvis du har det dårligt fysisk eller psykisk, så bør du tage en snak med din læge, om ikke andet, så for at udelukke at der kan være andre årsager end stress.

 

Det kan være en god idé, at du søger hjælp hos en der har kompetence og erfaring med stresshåndtering og stressforebyggelse.

 

Stresscoaching er hjælp-til-selvhjælp og består først og fremmest af råd og vejledning i, hvordan du får nedbragt dit stressniveau. Under forløbet coaches du til at udvikle nye gode vaner og til at få balance i dit liv, så stressen ikke vender tilbage.

Til dig som pårørende

Set fra familiens side kan det være meget svært at være pårørende til en stresset person. Som pårørende bliver man ofte nedprioriteret samtidig med, at den stressramte ikke altid kan være behagelig at være sammen med.

Den stressramte er "ikke sig selv". Det er altså ikke kun den stressramte der er negativt påvirket og berørt af situationen. Det kan godt være rigtig svært som pårørende at se den person, de holder af, forandre sig og ikke kunne de samme ting, som han eller hun plejer.

 

Generelt kan det være svært at sætte sig ind i, hvordan der er at være ramt af stress, hvis man ikke selv har prøvet det. Den stressramte har jo ikke et ben eller en arm i gips, så man kan nemt glemme, at der er noget galt, og derved komme til at have for store forventninger til hvad den stressramte kan klare. Som nærstående bliver man derfor nødt til at tage over og i en periode stå for flere ting på hjemmefronten, hvilket kan være anstrengende.

 

Som pårørende må du gerne stille krav om, at den stressramte gør nogle ting for at få det bedre. Det kan være at søge proffesionel hjælp ( fx psykolog, stresscoach, læge), og du kan støtte stressramte til at komme i gang med det.

 

Som pårørende er man en vigtig resurse, og det du gør, har stor betydning, og kan være en stor hjælp og være med til at fremskynde helingsprocessen, ligesom du kan bremse eller forsinke den. Derfor er støtte, opmuntring, overbærenhed og aflastning af den stressramte afgørende i denne proces.

 

Det er også vigtigt, at du tænker på dig selv, så du ikke bliver overbelastet. Vær opmærksom på at gøre ting du holder af, og som giver dig energi og glæde. Det kan være alene eller sammen med andre.

 

 

Jeg har oprettet denne støtteforening, hvis formål er at danne et dialogforum for pårørende til stressramte og til stressramte. Måske kunne du tænke dig at blive medlem af gruppen. Du kan læse om hvordan du bliver medlem af gruppen for pårørende ved at klikke her.

 

Det er Gratis at blive medlem af den lukkede gruppe, det eneste det kræver er, at du er på Facebook.

10 gode råd om stress

Du skal mærke dine stresssignaler

Ved at mærke dine stresssignaler opnår du, at du kan stoppe i tide, og du finder de egentlige stressårsager. Det er godt at have tid alene indimellem i hverdagen, da det er nemmere at mærke, hvordan man har det både fysisk og psykisk, når man er alene. At holde øje med sig selv og sin tilstand er en god måde at forebygge stress på. Det giver samtidig mulighed for at reflektere over, om man i det hele taget lever ud fra det, der er vigtigt for én ( ens værdier), eller om man måske kører på autopilot eller måske lader sig diktere af andres normer og andres ønsker i højere grad end ens egne.

 

Du  skal være fysisk aktiv

Når du er fysisk aktiv brænder du stresshormoner af, og du bliver i bedre humør. Naturen er et godt sted at restituere og genvinde kræfterne. Naturen har sin egen rytme og langsomme tempo. Processer i naturen kan ikke forceres, og her bliver vi mindet om, at vi er en lille del af en større helhed. I naturen kan vi sætte os selv og tingene i perspektiv. Naturen er også god og helende for os, fordi der er et tilpas niveau af sansestimulation. Naturen har ingen deadlines, her kan vi bare være, og vi glemmer ofte tid og sted, når vi er i naturen.

 

Du skal slappe mentalt af

Når du slapper mentalt af får du styr på dine tanker. Du styrker bl.a.  din kreativitet og dit overblik. Meditation kan give indre ro, mental klarhed og overblik og gavne én i pressede situationer. Meditation kan have samme effekt som en powernap og derved virke restituerende.

 

Du skal sove godt og nok

En god og nok søvn gør at du er frisk om dagen, og derved fungerer bedre mentalt ligesom du bliver gladere. Sørg for at bygge en god døgnrytme op. Få en fast sengetid - som også gælder i week-enden. Hjælp din krop og hjerne til at forberede sig til at sove ved at lave et aftenritual, dvs. at du hver aften en times tid før sengetid laver det samme. Hjælp krop og hjerne med at geare ned, dæmp evt. lyset, sluk tv, mobil og tablets. du kan evt. sætte dig og læse i en bog, snak med familien eller lave noget praktisk, eller noget helt andet.

 

Du kan skrive alt ned

Når du skriver alt ned får du et bedre overblik. Du frigiver mentale ressourcer og du kan fjerne mange bekymringer.

 

Du skal prioritere

Når du prioritere det du skal og vil, når du meget mere. Du undgår at skubbe vigtige foran dig, samtidig med at du får lavet en værdiafklaring.

 

Du skal se det positive

Ved at se positivt på tingene bliver du gladere. Andre omkring dig bliver gladere. og du undgår meget stress.

 

Du skal være proaktiv

Gør noget aktivt, eller sig: NEJ - HJÆLP - PYT.

Det er også at være proaktiv. Ved at være proaktiv tager du ansvar for dig selv. Det bliver nemmere at se muligheder, som du ikke så før.

 

Du skal passe godt på dig selv

Sørg for at prioriter dig selv højest. Du er den vigtigste person i dit liv. Når du passer bedre på dig selv, kan du være mere for din familie. Fysisk velvære er at passe godt på sig selv. Det kan bl.a. være massage. Massage er blot én af de ting du kan gøre for dig selv, hvis du er blevet stresset. Det hjælper dig til at slappe af, og det løsner op for de muskelspændinger, man ofte får, når man er stresset. Gennem massagen genetableres kontakten til kroppen, så du bedre kan mærke dig selv, og psykologisk set gør du noget godt for dig selv - du passer godt på dig selv. Ved berøring aktiveres den del af vores autonome nervesystem, der hjælper os til at restituere og lade op. Berøring udløser også antistress-hormoner i kroppen.

 

Du skal have et helt liv

Ved at få et "helt liv" bliver du lykkeligere. Du bliver mere robust overfor stress. Du får et bedre forhold til andre mennesker.

Copyright © Ramt af stress og med tilladelse fra Bjarne Toftegård - Støtteforening v/ Aunsholt Coaching     Tel : +45 9399 1903 E-mail: pia@ramtafstress.dk